Månedligt arkiv for april 2011

Toftlund kryds bliver mere sikkert

Pressemeddelelse fra Tønder Kommune, Kommunikationsafdelingen sendt kl. 11:44 torsdag d. 7. april 2011

Toftlund-kryds bliver mere sikkert

Tønder Kommune har lavet trafikforanstaltninger i krydset Ribevej/Vestergade

i Toftlund for at øge sikkerheden

 Trafiksikkerheden har fået et løft i krydset Ribevej/Vestergade i Toftlund.

Med dårlige oversigtsforhold og en tendens til for høj fart har krydset været et af de mere risikable steder at færdes i trafikken i Tønder Kommune. Det er der nu rettet op på med en række trafikforanstaltninger, som kommunen netop har afsluttet.

På Ribevej er der i en zone, som strækker sig fra 500 meter nord for krydset til 500 meter syd for krydset, indført hastighedsbegrænsning på 70 km/t.

Desuden er der etableret fuld stop for trafikanter, der kommer fra Allerupvej og Vestergade og skal ud på Ribevej.

Endelig er der opsat advarselstavler om farligt kryds på Ribevej både nord og syd for krydset.

Baggrunden for ændringerne er bl.a. dårlige oversigtsforhold fra Vestergade mod nord. Desuden kører mange trafikanter for hurtigt på Ribevej. Gennemsnitshastigheden er målt til 90,5 km/t. Det vil sige, at nogle kører noget over de 90 km.

I perioden 2005-2010 har der været to alvorlige uheld i krydset med én dræbt og én lettere tilskadekommen.

- Vi tror på, at krydset nu bliver mere sikkert. Samtidig skulle det gerne blive nemmere for trafikanter at krydse Ribevej, siger ingeniør Anders Hørkjær Pedersen fra Tønder Kommune.

Han peger dog på, at trafiksikkerhed ikke kun er et spørgsmål om de fysiske forhold, men i mindst ligeså høj grad om trafikanternes adfærd. Derfor opfordrer han trafikanterne til fortsat at køre forsigtigt og være agtpågivende i trafikken.

Kontaktinformation:
Anders Hørkjær Pedersen
ingeniør
Tlf. 74 92 92 57 – E-mail: ahpattoenderdotdk  ahpattoenderdotdk  

P.s. Det drejer sig om sikkerheden for cyklisters krydsning af krydset

Borger rådet – Dit talerør

Kom med forslag til Borgerrådet

Hvordan kan vi hjælpe netop dig med at ændre din by – Toftlund.

Alle veje fører til Rom (Toftlund) – Vores ønske er, at gøre vejen lettere for dig.

Har du et ønske, en ide´, en problemstilling, som du mener vi bør tage stilling til:

Skriv til os – se mailadresser under “bestyrelsen”.

Borgerrådet – Dit talerør.


Ny menu oppe i toppen

Der er kommet en ny menu ved navn Formandens beretning.

Under den menu vil I fremover kunne læse Formandens beretning.

Med venlig hilsen

Bestyrelsesmedlem Borgerrådet/Tina Nurby

Referat af generalforsamling – Toftlund Borgerråd mandag den 14.marts 2011

Under Referater kan du nu læse:

Referat af generalforsamling – Toftlund Borgerråd mandag den 14.marts 2011

Med venlig hilsen

Bestyrelsesmedlem Borgerrådet / Tina Nurby.